Mail-hosting

Hosting

Google Apps

Hvis du ønsker mere plads til din mail, end vi kan tilbyde dig hos pil.dk, anbefaler vi, at man tilmelder sig Google Apps. Vi har derfor lavet denne lille guide til, hvordan man kommer i gang. Før du tilmelder dig, skal du også have adgang til https://selfcare.pil.dk som zone-administrator, så du kan ændre mx-records for dit domæne. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte os, så hjælper vi dig.

For at komme i gang, skal du gå ind på http://www.google.com/a/cpanel/domain/new, vælge Administrator, indtaste dit domæne og klikke på knappen nederst.

I trin 2 af oprettelsen, skal Google have lidt oplysninger om dig og evt. dit firma. Du behøver kun at udfylde de felter som er krævet og derefter klikke på knappen nederst.

I sidste trin skal du angive din første mail-konto, som også bliver den konto, som du administrerer dit domæne med. Det er derfor vigtigt, at du indtaster en mail-adresse du bruger og en adgangskode, som du kan huske.

Nu er du oprettet i Google Apps, men inden du kommer i gang, skal du bekræfte dit domæneejerskab og det gør du ved at klikke på linket Bekræft domæneejerskab øverst og vælge metoden "Ret din CNAME-registrering". For at gøre dette skal du logge ind i selfcare, klikke på Vedligehold DNS zoner -> domæne.tld -> Tilføj record.

I feltet navn, indtaster du strengen fra punkt 2 i Google Apps. Ved type vælger du CNAME. I feltet værdi, indsætter du "google.com." (det er vigtigt, at du afslutter med punktum). Du behøver ikke at ændre noget i TTL eller prioritet. Husk at gemme zonen, når du er færdig.

Når du har oprettet ovenstående record i selfcare, skal du klikke på knappen Bekræft nederst. Der kan nu gå op til 48 timer inden Google kan bekræfte dit ejerskab, fordi navneserverne verden over lige skal opdatere.

Nu skal du så aktivere E-mail i Google Apps og det gør du ved at klikke på linket Aktiver e-mail i højre kolonne under E-mail. Når du har klikket på linket, kommer du frem til en side der forklarer, hvordan du skal sætte dit domæne op i selfcare. Du skal tilføje 5 mx-records og det gøres på næsten samme måde, som da du satte CNAME recorden op til bekræftelse af ejerskab.

Har du allerede oprettet og bruger mail-adresser via pil.dk, skal du oprette de samme adresser hos Google, inden du ændrer dine mx-records.

Der er dog at par ting, som er anderledes, men følg nedenstående trin, så burde det virke:

  1. I feltet record skriver du @
  2. TTL lader du være uændret
  3. Type sætter du til mx
  4. Prioritet sætter du som google foreskriver i deres vejledning
  5. Værdi sætter du også som google foreskriver i deres vejledning

Dette gentager du så for alle 5 mx-records og du er klar. Husk at gemme zonen, når du færdig.

Tag en snak med os